Mine onsdage er som regel hektiske. Men på den allerbedste baggrund. Onsdag er nemlig dagen hvor hun kommer hjem til mig. Hver uge. Nogle gange efter tre døgns fravær, og andre gange - som denne uge - efter vi ikke har set hinanden i 5 døgn.
Hektikken består primært i at jeg på disse dage gerne vil tidligt op, tidligt på arbejde - så jeg kan være tidligt hjemme. Jeg vil helst være her før hende. Hvis det lader sig gøre.
Men i dag var det anderledes.
Mine nærmeste kolleger meldte i går at de arbejdede hjemmefra i dag, og jeg bestemte derfor allerede i går aftes, inden jeg gik tidligt i seng, at jeg ville gøre det samme. Arbejde hjemmefra. Normalt holder jeg det til tirsdag og fredag; dage hvor jeg så til gengæld kommer i træningscenteret og plejer min aldrende krop med tunge (ok, så tunge er de slet ikke… jeg er stadig ny i det der vægttræning) vægte.
Men en pludseligt opstået hjemmearbejdsdag, og en aften hvor jeg gik tidligt i seng… betød så til gengæld at min morgen startede relativt tidligt, og forbavsende langsomt.
Onsdag morgener har jeg kun mit ene barn hjemme; han er 17 og kan (eller bør i hvert fald) selv komme op om morgenen. Jeg er bare lidt involveret som bagstopper for at sikre at han kommer afsted til tiden. Men efter han er begyndt at have flere venner med kørekort er det oftere og oftere at han ikke er med bussen om morgenen, og derfor heller ikke har helt så travlt om morgenen. Chaufførerne i private biler er lidt mere skånsomme mod ungdomssløvsind, end dem i bussen. Hvor de bare forsvinder ret hurtigt, hvis man ikke er ude til tiden.
Jeg vågnede endda sent til morgen i forhold til det jeg plejer. Mit ur står til 6:15 hver morgen. Men i dag havde jeg flyttet den til 6:50. Jeg var godt nok vågen i nogle minutter omkring kl. 5 - hvilket jeg efterhånden tit er. Men sov trygt og godt da alarmen bimlede, og jeg steg langsomt ud af sengen.
Ingen stress, ingen morgenkaffe der skulle laves i sidste øjeblik inden jeg skulle race ud ad døren. Kun sikre at drengen var klar på hvad kl var (det havde han angiveligt styr på) og så finde ud af hvad jeg skulle nu. Der var flere muligheder tænkte jeg.
Jeg kunne tage en ekstra tur i træningscenteret, og komme igang med det der cardio som ville gøre godt for mit sexliv (nogle gange er jeg bare en tung gammel mand der sveder som et svin, og må kapitulere i træthed fremfor orgasme.. pinligt). Jeg kunne også have startet tidligt på arbejdet. Jeg kunne også, som man nemt kommer til, doomscrolle på telefonen indtil det var tid til at komme i gang. Eller læse en bog… min for øjeblikket store skuffelse over mig selv er hvor lidt jeg læser nu om dage. (Man er ikke bedre stillet end dem der ikke KAN læse hvis man ikke gør det.. siger et ordsprog). MEN, der var en dokumentar om Jack the Ripper på DR. Det virkede altså alt for spændende… så den kastede jeg mig ud i.
Indtil kl. pludseligt var mange, jeg skulle lige have handlet lidt. Så det kunne jeg også få gjort, inden dagen rigtigt kom i gang.
Nu har jeg handlet, fået kaffe, haft dagens første (online-)møde på arbejde. Har skrevet dette, og er samtidigt godt i gang med at være produktiv.
Nu skal jeg have den næste kop, og så vil jeg ellers krydse ting af både min arbejds- og min private todo liste… og så ellers glæde mig til at se hende senere.